Hvis dit barn har særlige behov
Der kan være mange grunde til at et barn har brug for en særlig indsats. En særlig indsats, kan strække sig over alt fra en uge til det meste af et skoleforløb. Den kan have et fagligt sigte og den kan have et adfærds eller socialt sigte.
Der findes forskellige muligheder og forskellige veje. Oftest vil det foregå i tæt samarbejde med klassens lærere og måske den faglige leder. Vi arbejder ud fra en løsningsfokuseret metode (LØFT), hvor vi tager udgangspunkt i barnets ressourcer. Vi søger altid at inddrage barnet og forældrene så meget som muligt.
En særlig indsats kan både forgå i klassen og uden for klassen.
Dysleksi-tilbud på Hundested Skole
Fra slutningen af tredje klasse, kan vi teste for dysleksi. Hvis dit barn har dysleksi, har vi et godt tilbud, som støtter barnet. Vi har læsevejledere og dysleksiundervisere, som har helt særlige kompetencer, som sikrer eleven de bedste forudsætninger for at være i stand til at bruge de hjælpemidler, som findes.
Link til ny folder om dysleksi-tilbud
Understøttende undervisning og to-voksentimer
Vi har valgt at omlægge så meget understøttende undervisning som muligt. Dels for at få flere to-voksentimer, dels for at lave lidt kortere skoledage.
Med flere voksne i klasserne, skabes der mulighed for forskelligt. Det kan være at klassen nogle gange deles i mindre hold, det kan være at der er ekstra tid til hjælp til den enkelte elev eller gruppe, det kan være der undervises i to fag, det kan være at de voksne observerer hinanden og giver feedback, sådan at de hele tiden kan udvikle og gøre egen praksis bedre.
Lektiehjælp hver torsdag
Hver torsdag kl.14-16 har vi lektiecafe i kantinen. Her kan alle elever komme og få hjælp til lektier, en hyggelig snak eller mulighed for fordybelse. Det er Morten og Frederik som har vores lektiecafe og de dækker tilsammen de fleste fag.
Der bydes altid på en tår at drikke og et lidt til den lille sult.