Søg job på Hundested Skole
På Hundested Skole har vi et bredt sammensat lærerteam, og vi er glade for, at der er stor diversitet blandt både lærere og pædagoger. Og der er givetvis også plads til dig og dine kompetencer.
Se hvilke stillinger der er ledige lige nu: lærerjob/halsnaes
Om Hundested skole
Er en nytænkende og kreativ folkeskole, rig på traditioner og med blandt andet egen skolehave og maritime nyttehaver. Vi har skolebibliotek og moderne, veludstyrede faglokaler. Vi er certificeret Unicef Rettighedsskole, det betyder, at vi i hverdagen har stort fokus på elev-inddragelse og medbestemmelse. Vi har fokus på teknologiforståelse som ny faglighed og arbejder bl.a. på at etablere vores eget lokale makerspace.
Vi har en rig natur med hav, fjord, klitter, marker, skove og enge. Det er en stor og vigtig del af elevers, pædagogers og læreres hverdag. Skolens værdier er formuleret i syv pejlemærker:
Udforske, begejstre, deltage, skabe, stræbe, erobre, sammen – som vi sammen udfolder og udvikler året rundt. Vi har sørget for, at der er super faciliteter til børnene. To store klasselokaler samt eget LEGO-rum, så der er rig mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser børnenes behov.
Som hele Hundesteds skole har vi stor indflydelse på udviklingen af lokalområdet, og det ansvar tager vi meget alvorligt. Vi har et stort lokalt netværk med forenings- og erhvervslivet som tætte samarbejdspartnere, og vi benytter ofte mulighederne for at tilrettelægge undervisningen i samarbejde med dem.
Følg os på Instagram eller Facebook for et levende indblik i vores hverdag.
Løn og ansættelsesvilkår
Sker efter gældende overenskomst samt principperne om Ny Løn.
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er ikke som alle andre. Halsnæs byder på rå, nærværende og autentiske oplevelser i Kongernes Nordsjælland, der giver enestående muligheder for at udfolde sig. Halsnæs er ikke for fint, og det føles ægte.
I Halsnæs byder vi folk indenfor i en afslappet stemning, hvor alle kan deltage og være sig selv.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i stadig forandring. Vi er en røgfri arbejdsplads fra 1. august 2020. Læs mere om Halsnæs Kommune på www.halsnaes.dk eller på vores LinkedIn-profil.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.